Sektioner under “Memory Lane” er skrevet med “løs hånd” for at sætte faktuelle lister lidt i kontekst. De opdateres af og til når hukommelsen “synes”. (2/3-2014)
Memory Lane 1
1960-71: Grunduddannelse og Elektronikingeniør
- Skovvangsskolen, Aarhus, Realeksamen 1960 ?
Århus Rådhus
- Radio-Thygesen, Aarhus, Svendebrev, Radiomekaniker 1964
- Aarhus Teknikum, Svagstrømslinien, Diplom 1967
- Militærtjeneste, Ingeniørtropperne, Randers, 1967-1968
- Terma Elektronisk Industri A/S, Aarhus, Udviklingsingeniør, 1969-1970
- Electromatic A/S, Hadsten, Leder af Udviklingsafdeling, 1970-1971
Født i Vejle 14. marts 1944, hvor min far var lærer.
Den gode barndom jeg husker er fra BVF, “Børnehjemmet ved Vejle Fjord”, hvor der var mere en 100 børn fordelt på alle aldre. Min far var forstander, og da jeg var ca. 10 flyttede vi til Århus, hvor han blev forstander for Århus Lærlingehjem. Med ca. 45 rollemodeller var det klart at jeg skulle have realeksamen og en læreplads. Jeg kom i lære hos Radio-Thygesen, der havde forretning på et fint hjørne overfor “Grisebrønden” på Rådhuspladsen. Værkstedet – min arbejdsplads – lå ned af bakken i Vester Alle. Det var nyttigt at lære at hente brød m.m. til svendene, at lave kaffe, vaske op, gøre rent, vaske vinduer og trapper, hente og bringe radioer og fjernsyn til/fra service, sætte TV-antenner op, og bringe nye fjernsyn ud for butikken. Jeg fik også lært at reparere radioer og fjernsyn, og endvidere at skrive regninger og “styre” værkstedet, så jeg kunne være ferieafløser for værkføreren. Radioskole på Håndværkerskolen i Sønderborg (for alle i Jylland) 6 uger en gang om året. Interessant at observere at nogen faktisk fik løn for at lære mig noget! Lang bilkørsel til Århus i weekenderne, men tæt på sprit-bådene der sejlede til Flensborg. En omfattende uddannelse, som blev lidt afkortet for at jeg kunne læse videre.
“Tag til Lundtofte (DTH) og bliv rigtig ingeniør”, sagde skuemesteren ved svendeprøven, men Århus Teknikum (3 år) var ingeniør nok til mig (og DTH ville blive adgangskursus 2 år + 5 års studium).
Flyttede hjemmefra for at læse, stiftede familie og fik barn, var en periode formand for de studerendes forening (mens vi havde besøg på teknikum af skuespilleren Jens Okking med en teatergruppe). Var glad for at studere, men erfarede at det var meget svært at komme “tilbage” til en livsform med at lære og læse lektier til mange forskellige fag til samme dag – Det tog flere år at få det ind i en stabil gænge. Efter et studium med maskinkonstruktion, staktik (Euler- og Ostenfeldt-søjler), stærkstrømsmaskiner og -anlæg, lærte vi også om elektronrør og svagstrøms-fag. Nye stencilerede kompendier blev også fremskaffet, så vi kunne høre om de nye transistorer. Tilbud om et kort kursus i Algol programmering, hvor vi kunne skrive programmer på en “fælles” skrivemaskine med hulstrimmel “puncher”. Hulstrimlerne blev lagt i en kasse, og nogle dage senere kunne vi få strimlen tilbage med en udskrift med fejlmeddelelser fra kompileren. En strimmellæser var også koblet på skrivemaskinen, så vi kunne editere strimlen og lave en ny “uden fejl”. Sådan blev man “rigtig ingeniør” dengang, og med speciale i svagstrøm.
Umiddelbart efter afgangseksamen indkaldt som værnepligtig under en særordning for ingeniører 1. november 1967 ved Farum kaserne under “Sorte Rudolf”. To måneders meget koncentreret rekrutuddannelse inklusive stumper af “forskole til sergent-skole” for dem der skulle være befalingsmænd og officerer (af reserven). Jeg har aldrig før eller siden været i så god fysisk form som efter de 2 måneder. Slap for befalingsmands-linien og endte hos ingeniørtropperne i Randers, hvorfra vi kørte rundt for at opmåle danske broer.
Første job hos Terma Elektronisk Industri A/S, som udviklingsingeniør på Nato Sea Sparrow projektet og på et dobler-radar projekt til måling af projektilers acceleration og hastighed. Uenighed om aflønning sendte mig til Electromatic A/S i Hadsten, hvor jeg skulle opbygge en udviklingsafdeling for elektroniske styreenheder, der skulle fungere under stærk frost og ved høje temperaturer. Interessant udfordring, da ejeren var selvlært og bedre til al ting.
Knas i privatlivet, skilsmisse, ønske om videreuddannelse på DTH. Flyttede til Sjælland og fortsatte der som alene-far.
—-slut